Sunday, March 8, 2009

24. Februar: Bangkok, Grand Palace
Vi døjer noget med varmen og børnene har ikke lyst til så meget, så vi forsøgte at komme tidligt op for at kunne være tilbage før middagsheden slog til. I dag ville vi gerne se Gran Palace. Det lykkedes nogenlunde vi tog en taxa fra hotellet lidt over 9. men da vi nåede frem til paladset var det blevet godt varmt. Vi hyrede en lokal guide inde på paladset, en ældre dame som faktisk kunne lidt dansk. Paladset var enormt flot men det var varmt og der var mange mennesker og børnene lidt hysteriske, men vi havde meget sjov med vores guide, som hele tiden sagde ”mor og far happy” og ”far take photo”.
Efter besøget i paladset måtte vi søge tilflugt i et kaffehus for at få noget koldt at drikke og komme lidt til kræfter igen. Men Gustav og Sofie insisterede på at komme hjem på hotellet – så det gjorde vi. Igen med taxa. Chaufførerne er meget glade for at vise deres kongelige monumenter frem, så de peger hver gang vi kører forbi Rama I (statue af deres første konge).
Efter vi var kommet hjem tog Peter og Emma på shopping for at se lidt mere af byen. Det var en varm fornøjelse. På vej hjem tog de en Tuk-Tuk og det var nu meget sjovt selv om Emma var lidt nervøs ved starten.
Om aftenen tog vi på Bazar. Her fandt vi en restaurant ved siden af et berømt dukketeater.
Børnene syntes det var spændende at se dukkerne.
Da vi kørte hjem tog vi en tuk-tuk. 5 personer i en, men vi klarede det uden at vælte i svingene.

Saturday, March 7, 2009

23. Februar: Bangkok, Wat Pho Børnene var glade for noget ordentlig morgenmad. Der var simpelthen alt hvad hjertet kunne begære inkl. nudler og ris. Efter morgenmaden gik vi ned og tog skytrain til floden. Morgenluften er hed og fugtig, der laves mad ved gadekøkkenerne, så der lugter en del af hvidløg. Det er lidt for tidligt til at vi synes at det dufter. Heldigvis var der air condition (AC) i toget. Nede ved floden tog vi en båd op til Wat Pho. Børnene var meget facinerede over alle de sko der lå i vandet. Der er meget at se på når man sejler. Alt fra blikhuse der er ved at falde i vandet til luksushoteller og templer. Da vi stod af båden skulle vi forbi en del boder med tørret fisk. Tror I det lugter i 30 graders varme? Sofie brugte sin hårbøjle som næseklemme. Vi kom hurtigt videre. Vi kom op til Wat Pho der er en kæmpe liggende Bhudda. Der var 108 skåle som man kunne lægge mønter i. Det vil give et langt og sundt liv. Det skulle vi selvfølgelig prøve. Bagefter gik vi ud i en park. Vi ville egentlig ind og se Grand Palace, men børnene gik helt ned i varmen, så vi måtte konstatere, at vi kun kan klare en ting på en dag. Vi fandt en taxa og kørte tilbage til vores kvarter. Trafikken er temmelig kaotisk, så det tager sin tid, til gengæld sidder vi køligt så længe. Her gik vi i butikker (det er blevet nemt at overtale børnene til at handle, for der er AC). Bagefter gik vi tilbage til hotellet hvor resten af eftermiddagen blev tilbragt ved og i poolen. Vi spiste aftensmad på en lokal thai restaurant, og fik ganske god mad. Det var et godt sted med udsøgt service. Alle er så venlige. Gustav lavede sjov med kokken.

Wednesday, March 4, 2009

22. Februar: Afrejse fra Sydney
Vi skulle først flyve kl 18, så vi havde en hel dag i Sydney. Den brugte vi til at gå på museum og forbi operahuset og sige farvel. Ida, Emma og Sofiie var på Australia Museum og Gustav og Peter var på Starwars udstilling.
I parken ved operahuset så vi alle flagermusene som vu havde set i Hyde park om aftenen.
I lufthavnen blev vi noget overrasket over checkin køen, vi kom uheldigvis lige samtidig med at krydstogskibene havde skiftet gæster, så vi stod i kø i næsten 2 timer.
21. Februar: Tandlæge og indkøb i Sydney Vi blev vækket meget tidligt at noget larm. Ida stod op, hun syntes det lød som en telefon der ikke var blevet lagt ordentligt på, men hun kunne ikke finde ud af hvor det kom fra. Så hørte hun udrykningskøretøjer. Efterhånden var Gustav også vågen. Så blev lyden højere og vi fandt ud af at det var brandalarmen, så det var hurtigt i et par bukser, og så børnene under armen. Sofie fik taget sine vigtigste ting med: Build-a-bear bamsen, lommelygte og ipod. Vi andre glemte alt. Vi kom ned af trapperne fra 11. etage. Da vi kom ned fik Gustav lov til at komme op i brandbilen. Det viste sig at være en på 8. etage der ristede brød, så røgalarmen var blevet aktiveret, så det var heldigvis falsk alarm. Gustav og Peter drog til tandlægen, da Gustav havde tandpine og måske tabt en plombe. Det var lørdag og ikke ligetil at finde en tandlæge.
Om eftermiddagen var vi på shopping.
20. Februar: Blue Mountains Vi tog en arrangeret tur fra hotellet og den startede med opsamling kl. 7.45, så igen en dag hvor vi skulle tidligt op. Det var et længere program for turen.
19. Februar: Manly og Bondi Beach Vi tog ned til Cirqular Quay, hvor vi tog færgen ud til Manley i det flotte solskin. En fantastisk flot sejltur, hvor vi så operahuset og harbour bridge fra vandsiden. Vi sejlede også forbi indsejlingen til Sydney harbour. Vi spiste frokost ved stranden og børnene fik badet. Vi havde købt et dagskort til offentligt transport, så det skulle rigtig udnyttes. Vi tog efterfølgende til Bondi beach. Det skal man jo når man er i Sydney.
Her var der godt nok nogle store bølger og fyldt med surfere. Ret fascinerende at se på.

Monday, March 2, 2009

Ellers er vi gået noget i feriemode - og jeg skal tage computeren med ned til poolen for at komme på internetet, og det er ikke meget andet end at bade jeg får lavet der.............
18. Februar: Sydney akvarium og wildlife park Der var ingen internetforbindelse på hotellet, så vi startede på internetcafé. Børnene fik hver deres computer hvor de spillede og surfede på nettet mens forældrene fik fred og ro til at tjekke mails og opdatere bloggen. Bagefter tog vi i Sydney akvarium. Her så vi krokodille, hajer, pingviner og bassin der skulle være en kopi af Great Barrier Reef. Det var ganske flot. Vi havde købt en kombibillet med stor rabat der også gav adgang til den tilstødende wildlifepark hvor vi skulle se kænguruer og koalaer. Det var lidt af en skuffelse. Børnene fik dog aet en koala og fik taget et billede. Peter og børnene tog hjem til hotellet og badede i poolen (den var på taget af hotellet, opvarmet og ganske fin). Imens fik Ida forvildet sig ned i Chinatown for at finde et supermarked.