Monday, March 2, 2009

18. Februar: Sydney akvarium og wildlife park Der var ingen internetforbindelse på hotellet, så vi startede på internetcafé. Børnene fik hver deres computer hvor de spillede og surfede på nettet mens forældrene fik fred og ro til at tjekke mails og opdatere bloggen. Bagefter tog vi i Sydney akvarium. Her så vi krokodille, hajer, pingviner og bassin der skulle være en kopi af Great Barrier Reef. Det var ganske flot. Vi havde købt en kombibillet med stor rabat der også gav adgang til den tilstødende wildlifepark hvor vi skulle se kænguruer og koalaer. Det var lidt af en skuffelse. Børnene fik dog aet en koala og fik taget et billede. Peter og børnene tog hjem til hotellet og badede i poolen (den var på taget af hotellet, opvarmet og ganske fin). Imens fik Ida forvildet sig ned i Chinatown for at finde et supermarked.

No comments:

Post a Comment