27. Januar: Queenstown -> Wanaka Peter og Gustav blev hentet kl. 8.20 på campingpladsen for at komme på deres køretur. Pigerne gav sig god tid til morgenmaden. Ida fik tjekket mails. Derefter gik de i lifepark center for at se kiwifugle. Kiwifugle er meget sky og kommer kun frem efter mørkets frembrud, så vi kunne godt indse, at den nemmeste måde at få dem at se på ville være at gå i parken. De er ret søde, de kan ikke flyve. Vi så også Tui og Kea fugle, samt Possum der er en pungrotte. De er blevet en stor plage på NZ men bruges til trøjer, pels m.m.. Nu har vi så set 3 slags kiwier: frugter, fugle og mennesker.

Gustav og Peter havde en super tur, hvor de både så film locations fra Ringens Herre men også kørte gennem floder og gravede guld i Arrow floden.

Efter frokost kørte vi mod Wanaka. På vejen kom vi forbi Arrowtown, der er en gammel guldgraverby. Rigtig køn, men meget kulisseagtig. Derefter fortsatte vi til floden Kawarau med broen hvor Bungy Jump blev opfundet. Nu fik Sofie endelig set hvad det var. Vi turde nu ikke prøve. Drak en kop kaffe og kiggede på tosserne der sprang ud. Havde en meget smuk køretur gennem central Otago med vinmarker og frugtplantager. På denne årstid bugner det med kirsebær, abrikoser og ferskner. Havde for øvrigt lige et stop hvor vi så jetboatracing. Ser sejt ud, men vi prøvede ikke. Børnene er ikke så friske på disse ting.

Arrow Town

Ida og Emma står i kø til et spring......

Da vi kom til campingpladsen i Wanaka mødte vi den danske familie med de 3 børn igen. Generelt har vi set et par stykker før der hvor vi kommer. Alle kører rundt. Spørgsmålet er bare om man kører den ene eller den anden vej rundt på Sydøen. Campingpladsen er god, her er også swimmingpool og udsigt til sø og bjerge. Besluttede at tage en ekstra overnatning. Børnene hoppede meget på trampolin. Helt fint at få brændt lidt krudt af, når vi indimellem kører så meget.

Indtil nu har det ikke været et problem at holde varmen om natten. Camperen er udstyret med vattæpper og fleecetæpper, men denne nat var det hundekoldt. Det føltes som om man havde sovet udendørs. Tidligt om morgenen var vi nødt til at tænde for varmen.

26. Januar: Te Anau -> Queenstown Det er en rigtig flot køretur og vi er spændte på at se Queenstown og forhåbentlig snuse lidt til landskaberne fra “Ringenes herre”. Vi ankom lige til frokosttid. Fandt campingpladsen og gik ned i byen. Her fik vi ifølge guidebøgerne ”New Zealands bedste burgere”, de var i hvert fald store og smagte også fint. De fik lavet Gustav og Emmas burgere forkerte.

Tilbød os straks gratis drikkevarer mens vi ventede på nye burgere (det oplever man ikke på McDonalds). Peter, Gustav og Sofie gik rundt i byen for at finde en fodbold. Er næsten ikke til at opdrive. Imens gik Emma og Ida på shopping. Var i kæmpe souvenirbutik men købte kun en pose bolcher og nogle postkort.

Peter og Gustav fik booket sig en ”lord of the rings” tur med 4WD til næste dag. Købte ind i det nærmeste supermarked. Generelt er der et fint udvalg og prisniveauet er lavere end i DK. Oksekød og lam er billigere end kylling, så det blev oksemørbrad. Grillede igen i det gode vejr.

25. Januar: Te Anau Vi startede tidligt det var hårdt at skulle op og børnene er begyndt at sove længere om morgenen. Det kniber stadig for Ida. I nat var det pludselig et voldsomt blæsevejr, og ligeså hurtigt er det væk igen.

Vi havde en rigtig god køretur ud til Milford Sound med nogle gode stop. Landskabet skiftede meget og virkede flere steder bekendt. Vi har ikke været der før, men ”Lord of the rings” virker helt tæt på. Vi kan godt forstå at Peter Jackson blev så betaget af landskabet. Tur en var fantastisk – det regnede voldsomt – men det er en del af oplevelsen, mindre regn mindre oplevelse. På sejlturen så vi NZ fur seals og delfiner. Båden sejlede ind under et vandfald. Peter prøvede at stå ude, men måtte gå ind. Enkelte på båden stod det igennem, de var til at vride. Undervejs besøgte vi et undervandsobservatorium, hvor vi kunne se livet på havbunden. Nogle steder er der 400 m dybt. Vi fik rigtig de hurtige vejrskift at føle. Det ene øjeblik regnede det voldsomt og næsten stormede det, et øjeblik efter var det stille og solen ved at bryde igennem. Sofie har altid været bange for oversvømmelse når det regner kraftigt, men hun nævnte det ikke med et ord.

Peter er lige kommet ind. Har været ude at køre mooncar med børnene. De kørte mig fra camingpladsens vaskeri og til autocamperen. Spændende tur. Det er fantastisk i januar måned at kunne være ude kl. 20.30 i sommertøj. Vi savner bestemt ikke vinteren. Vi har også grillet igen i aften.

24. Januar: Dunedin -> Te Anau I dag har vi været på Ortago halvøen for at se albatrosser. Vi var ude ved naturcentret, men det blæste ikke nok til at de var på vingerne, så vi så dem ikke. Det var en meget flot køretur. Bagefter tog vi til stranden. Det var i mellemtiden blæst op, så der var surferbølger. Vi havde i hvert fald fundet ”surfers paradise”. Da vi havde fået nok kørte vi østpå til Te Anau. En lang og meget varm køretur. Temperaturen må have nærmet sig de 30 grader.

Ankom til Te Anau kl. 19.35 og var meget i tvivl om der ville være plads. Vi tog turen fra Dunedin på 4,5 time. Det var en rigtig varm tur. Det har været op mod 30 grader i dag. Vi bor på en dejlig campingplads, hvor børnene har mødt andre danske børn de leger med. Gustav og jeg var ude og finde is. I dag lykkedes det. Vi har booket tur i morgen til Milford Sound. Vi skal med bussen herfra pladsen 8.20, så det er ved at være sengetid. Vi er meget spændte Til aftensmad grillede Peter nogle rigtige lækre bøffer og dertil fik vi en lokal rødvin, pinot noir fra Otago distriktet, meget lækker.

23. januar 2009 Vi vågnede tidligt i det fine vejr. Spiste morgenmad udenfor. Kørte først ned til Moeraki Boulders. Det er kæmpe kugler der kommer fra jorden. De startede som kerner for 60 mill år siden hvorpå der er bygget kalklag. De kan blive op til 2 m i diameter. De kommer ud af jorden efterhånden som havet æder sig ind på kysten. Børnene fik rigtig badet. Vi så en delfin. Herefter kørte vi videre til en lille plads hvor der var rigtig mange søløver. Det er fantastisk at se alle de dyr i frie omgivelser.

Sidst på eftermiddagen ankom vi til Dunedin. I mellemtiden havde bilen fået en mislyd ved venstre forhjul. Vi fik ringet til KEA campers, og fik af vide, at vi skulle køre til nærmeste ford værksted. Da vi ankom stod de klar og var utrolig hjælpsomme. Det viste sig, at en sten sad fast. Det var ikke noget alvorligt, men dejligt at slippe af med lyden. Peter bagatelliserede problemet, men brugte lejligheden til at besøg en Liqeure Store og købte øl, vin og Gin. Om aftenen tog vi ind til byen og spiste på en italiensk restaurant. Kødsaucen var bedre end min, i hvert fald ifølge Gustav, for han spiste næsten det hele efter at have fortæret en halv pizza.

Fra campingpladsen i Akroa kørte vi sydpå mod Dunedin. Vi kørte gennem Timrau hvor vi gjode et stop for at få en is. Det var helt umuligt at opdrive en is, så vi endte på Mcdonalds, hvor børnene fik en Sundae. Vi købte klip klappere og crocs til billige penge. Jeg har aldrig set så stort et udvalg af klip klappere før. Generelt synes jeg at prisniveauet, også på mad og restauranter er lavere end i DK. Vi fortsatte til Oamaru, hvor vi fandt en campingplads, ikke med så god udsigt eller køer, men med får i baghaven. Vi bookede os ind på en aftentur for at se pingviner gå i land. Det gør de om aftenen ved solnedgang. Vi skulle se de guløjede og blå pingviner. De guløjede er meget sjældne og ca. en ½ meter høje. De blå er meget små. Vi blev afhentet kl. 19. af en gammel bus med en meget lokal chauffør. Da vi havde meget god tid blev vi kørt rundt i byen bl.a. to gange rundt om kirkegården (så er den set). Byen var interessant. Gamle huse bygget i kalksten. Vi kom ned til stranden. Her kom de guløjede op. Fantastisk syn, pingviner der kommer ind fra havet, går op på stranden og op og gemmer sig i buskene. Vi var 2 meter fra en. Der var også søløver på stranden, der lå og vinkede til os. Derefter kørte vi til et naturcenter, der forsøger at bevare den blå pingvin. De kom ind i stimer og løb op på land. Man skulle være helt stille, da de er bange for menneskelyde. Sofie syntes det var synd for dem, for de kunne ikke komme op i buskene, da der var for meget menneskelyd (en hel flok japanere der snik snakkede).

Vi besluttede at køre ud til Akaroa, der har været en gammel fransk bosættelse og stadig er meget fransk (synes de selv). Der var ikke et eneste bageri, og en hver fransk landsby med respekt for sig selv har mindst en bager med super brød). Vi ville holde os til de større veje, og mente at de gule måtte være o.k. Vi fandt en meget smuk vej langs en bugt. Det var et fantastisk syn, højt flot solskin og turkis blåt vand. Pludselig blev vejen smallere. Der stod at det var Western Walley road. Vi tænkte, at det går nok, men så blev det til en grusvej, og det gik op og op. Vejen var ikke bredere end lige til os, så jeg ved ærlig talt ikke hvad vi skulle have gjort hvis vi havde mødt nogle modkørende. Derfor kunne vi heller ikke vende, så der var kun en vej i meget langsomt tempo. Det gik heldigvis fint (vi har jo en god chauffør, børnene har udtalt, at de er tilfredse med ham når han bakker). Jeg var temmelig lettet, da vi var kommet ned igen. Vi har lovet hinanden, at det gør vi ikke igen. Næste gang vender vi om mens vi kan. Vejen havde været fin, hvis man havde været på hesteryg.

Vi fandt dog frem til en dejlig camping plads.

I går blev vi så afhentet ved hotellet kl. 10.00 for at blive kørt ud til KEA, hvor vi skulle hente camperen. Det er et kæmpe skrummel, og så skal vi køre i venstre side. Vi fik en god introduktion og så var det af sted ud og finde et sted at proviantere. Endelig kom vi fra Christchurch.

Første nat tilbragte vi på et hotel i Christchurch. Det var dejligt at kunne ligge ned og sove. På trods af 12 timers tidsforskel sov vi helt igennem, undtagen Emma der vågnede kl. 3. Børnene var meget utålmodige, de kunne næsten ikke vente på at få hentet Camperen. Første aften gik vi ud og spiste. Fik dejlig lam, fisk og lokal rødvin.

Vi ankom til NZ i forgårs efter 36 timer. Flyveturen gik fint og næsten helt planmæssigt. Det sidste fly fra Aussie til NZ var en ½ time forsinket ellers klappede alt. Fra Frankfurt til Sydney var vi med en 747. Gustav syntes, det var verdensklasse. Børnene fik lov til at komme ovenpå og kigge på buisnessclass. De synes at vi næste gang godt kunne betale ”lidt” mere for billetterne, og så sidde der.

Vi er nu godt i gang med planlægningen af vores rejse....

Foto er skiftet - Ida var ikke helt tilfreds....