Friday, January 30, 2009

Vi havde en rigtig god køretur ud til Milford Sound med nogle gode stop. Landskabet skiftede meget og virkede flere steder bekendt. Vi har ikke været der før, men ”Lord of the rings” virker helt tæt på. Vi kan godt forstå at Peter Jackson blev så betaget af landskabet. Tur en var fantastisk – det regnede voldsomt – men det er en del af oplevelsen, mindre regn mindre oplevelse. På sejlturen så vi NZ fur seals og delfiner. Båden sejlede ind under et vandfald. Peter prøvede at stå ude, men måtte gå ind. Enkelte på båden stod det igennem, de var til at vride. Undervejs besøgte vi et undervandsobservatorium, hvor vi kunne se livet på havbunden. Nogle steder er der 400 m dybt. Vi fik rigtig de hurtige vejrskift at føle. Det ene øjeblik regnede det voldsomt og næsten stormede det, et øjeblik efter var det stille og solen ved at bryde igennem. Sofie har altid været bange for oversvømmelse når det regner kraftigt, men hun nævnte det ikke med et ord.

No comments:

Post a Comment