Sunday, January 25, 2009

Fra campingpladsen i Akroa kørte vi sydpå mod Dunedin. Vi kørte gennem Timrau hvor vi gjode et stop for at få en is. Det var helt umuligt at opdrive en is, så vi endte på Mcdonalds, hvor børnene fik en Sundae. Vi købte klip klappere og crocs til billige penge. Jeg har aldrig set så stort et udvalg af klip klappere før. Generelt synes jeg at prisniveauet, også på mad og restauranter er lavere end i DK. Vi fortsatte til Oamaru, hvor vi fandt en campingplads, ikke med så god udsigt eller køer, men med får i baghaven. Vi bookede os ind på en aftentur for at se pingviner gå i land. Det gør de om aftenen ved solnedgang. Vi skulle se de guløjede og blå pingviner. De guløjede er meget sjældne og ca. en ½ meter høje. De blå er meget små. Vi blev afhentet kl. 19. af en gammel bus med en meget lokal chauffør. Da vi havde meget god tid blev vi kørt rundt i byen bl.a. to gange rundt om kirkegården (så er den set). Byen var interessant. Gamle huse bygget i kalksten. Vi kom ned til stranden. Her kom de guløjede op. Fantastisk syn, pingviner der kommer ind fra havet, går op på stranden og op og gemmer sig i buskene. Vi var 2 meter fra en. Der var også søløver på stranden, der lå og vinkede til os. Derefter kørte vi til et naturcenter, der forsøger at bevare den blå pingvin. De kom ind i stimer og løb op på land. Man skulle være helt stille, da de er bange for menneskelyde. Sofie syntes det var synd for dem, for de kunne ikke komme op i buskene, da der var for meget menneskelyd (en hel flok japanere der snik snakkede).

No comments:

Post a Comment