Tuesday, February 17, 2009

3. Februar: Kaikoura -> Motueka

Vi startede tidligt – vi skulle på hvalsafari kl. 9, så det var tidligt op. Vejret var godt og solen skinnede fra en skyfri himmel. På tavlen ved check-in var der dog advarsel om kraftig søsyge. Heldigvis havde vi været forbi farmaciet og investeret i nogle søsygepiller. Dem fik vi alle, undtagen Peter. Endelig kom vi af sted. Det vippede rigtig meget. Sofie syntes, at det kildede i maven, men Ida var noget bekymret, da hun jo er lidt af en kylling. Ingen af os blev syge. Vi så to kaskelothvaler, en sæl og et par albatrosser. Desværre ingen delfiner. Efter sejlturen kørte vi nordpå. Vi sad og småsov ovenpå søsygepillerne, så de kan kun anbefales hvis det er meget nødvendigt. Ved Nelson så vi en skovbrand. Fandt en dejlig campingplads ved Motueka, opvarmet swimmingpool 28 grader, legepladser og hoppepude. Børnene synes det er rigtig lækkert.Vi bliver her i 3 dage. Børnene trænger til en kørepause. Vi kørte 289 km i dag på små og store veje og igennem bjergpas, så det var en lidt anstrengende tur.

No comments:

Post a Comment